Njord klar
til søsætning
|
En opfordring til at bygge og ro kajak:
Hvorfor bygge og ro kajak? Jo, for mig er det blevet en fascination at bygge kajak. Det at
kunne frembringe en kajak, med ligeså flotte former og æstetisk
udtryk som de smukkeste glasfiberkajakker du kan købe og oven i
købet uden at have større forudsætninger, er et must. For med den
byggevejledning der følger med tegningen du køber, kan så at sige alle
oversætte fra teori til praktik. Det eneste du har brug for, er lysten, et egnet lokale og
tid. Den tid det tager at bygge en kajak varierer meget, det kan tage fra
40 til 600 timer, afhængigt af om det skal være en brugs- eller
udstillingsgenstand. Og endelig, det at komme på vandet, (hvad enten det er sol, regn,
stille eller blæst, alene eller sammen med andre,) er altid en
oplevelse. Men uden internetadgang og med de oplysninger der ligger på
hjemmesider fra andre kajakbyggere, tror jeg ikke jeg havde fået mod
til selv at bygge kano og kajakker. |
|
|
|
Byggeteknik
For alle mine fartøjer
gælder det, at de er
stripbygget, det vil sige, at de er bygget af tynde lister omkring en opstilling af
midlertidige spanter, hvor skrog og dæk hver for sig ud- og
indvendigt efter afpudsning, er beklædt med glasfibervæv der er
limet på med lamineringsepoxy. For kajakkernes vedkommende bliver
skrog og dæk derefter limet sammen til én enhed. Inden der kan lægges glasfibervæv på henholdsvis skrog og dæk,
er der en hel del slibearbejde, for at gøre overfladerne jævne. Da glasfiberen bliver gennemsigtig efter at være limet på med epoxy, kommer kajakken
til at fremstå som en lakeret trækajak. Den skal dog yderligere
lakeres med en lak der kan modstå solens ultraviolette stråler. I stedet for at kalde teknikken stripbygget / stripbuilt,
kunne vi vel sige listebygget og i stedet for at sige
stripkajak / stripkayak, kunne den hedde listekajak. Men
egentlig er det vel lige meget, det er jo bare en qajaq. |
|
Frokost på Enehøje med en god
ven
|
|
Min Smart søsat juli
2005. Her en oktoberaften samme år.
|
|
Byggevejledning
Dette er ikke en decideret byggevejledning,
men du kan bruge den som supplement til nogle af de andre
sider jeg henviser til på linksiden. Siden her er tænkt som et skub til de, der gerne vil bygge selv.
Det er ikke så svært.
Lidt om mig selv
Jeg hedder Erik Frantzen, født i Køge 1938, folkepensionist, har beskæftiget mig med
autokarrosserier fra 1952 - 2001, medlem af Nakskov Havkajakklub
og Havkajakroerne, byggede en grønlænderkajak i 1996, en kano i
2002 (Caribau), en kajak i 2005 (Smart), en kajak i 2006
(Kavat), har søsat Havørnen og en Njord i 2008, en Thule/2 i
2009 og en Qanik i 2010.
Efter jeg er begyndt som stripbygger, er der nok andre ting der
er blevet mindre interessante for mig. Stripbygning af kajakker er blevet en herlig hobby.
|
|
Mine kajakker |
|
Første stripbygning: Et af de få billeder jeg har af
min nu solgte kano
Min første kajak: En Smart designet af Björn
Thomasson søsat i 2005. Der er ingen beskrivelse af
opbygningen. Solgt i 2011
Følg byggeriet af Kavat
her. Design: Björn
Thomasson. Søsat 2006
"Havørnen" der bliver skabt
ved hjælp af et designprogram.
Byggeriet af kan følges
her.
Søsat 15. marts 2008
Du kan følge byggeriet af denne Njord
her. Design: Björn
Thomasson Påbegyndt 28.03.08 søsat 21.07.08
Thule/2 Design: Björn Thomasson.
Byggeriet kan følges her. Søsat 22
aug. 09
Denne kajak er nu til salg
Solgt
Qanik designet af Björn
Thomasson. Kan følges her
Byggestart 28. nov. 09 søsat 20.maj 10
Grønlænderpagaj i kulfiber
bygget i oktober 10, ses på denne
side
Frej designet af Björn
Thomasson, søsat 1. aug. 13. byggeriet
ses her
Den bedste kajak det bedste udstyr jeg har gjort ind til nu.
Solgt 2014
Atter en Björn Thomasson kajak.
Efter min smag det smukkeste design til dato, vel nok fordi den
rammer noget oprindeligt.
Søsat 2017, byggedagbogen ikke særlig præcis, da jeg har sjusket
lidt, men den kan ses
her
næste
Erik Frantzen Plougsvej 8, 4900 Nakskov
DK Mobil
29821321 |
|
|
|