Erik Frantzens Kajakside

noget om at bygge en kajak

 

NJORD SKROG

forside

kavat skrog

kavat dæk

samling m.m.

kajakror

justerbar finne

kajaksæder

kulfiberpagaj

småsnak

links & kontakt

havørnen side 1

havørnen side 2

havørnen side 3

havørnen side 4

njord skrog

njord dæk

thule/2 skrog

thule/2 dæk

Qanik

blog

Frej

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marts 2008
Sidste år skrev jeg til Björn Thomasson: Når jeg havde lært at rulle, ville jeg bygge en Njord eller Black Pearl.
Svaret kom promte: Start med at rulle i Njord eller Black Pearl og du vil senere kunne lære at rulle i hvad som helst.
Det var en forklaring der var til at forstå.
Da jeg alligevel var i Sverige i sommer ( 2007 ), købte jeg tegninger til en Njord hos Björn i Lund, samt gran, væv og epoxy
i samme område. Men da Havørnen først blev færdig for et par uger siden, kommer jeg af gode grunde først i gang nu.

På grund af mit åbenbare tiltagende vægelsind, har jeg haft vanskeligt ved, at tage en beslutning om hvordan jeg ville bygge den.
Det skyldes at jeg har fulgt Dan Caouette´s byggeri af en Njord som er noget særligt. Det er dog et byggeri, der tager længere tid,
end min tålmodighed rækker til lige nu. Så jeg holder mig til Björns byggevejledning. Jeg kan jo altid bygge én til, hvis jeg har
lyst og energi til det.
  Njorden kan du se på linket Björn Thomassons Njord.
Efter mange overvejelser maler jeg denne kajak i troen på, at jeg på den måde får den tidligere i vandet. Men lad os nu se, der er flere arrangementer i den nærmeste tid, jeg gerne vil deltage i. Men det er jo klart, jeg helst vil søsætte den mens vandet er varmt.

28. marts 08
Det starter med en granskov og ender som kajak på vandet.

Granbrædder har jeg vanskeligt ved at finde her i området, derfor har jeg for anden gang hentet brædderne hjem fra Sverige og høvlet dem i 18 mm. tykkelse.


30.marts 08

Satte en ny 16 m.m. klinge i båndsaven, for derved at få nogle mere præcise og jævne snit, så listerne er næsten lige tykke. De er skåret i 4,4 mm. +/- 1/10 mm.
Her ligger nu 415 m. Så der er mere end rigeligt.

3. april 08
Efter at have foretaget utallige mål på tegningen, er jeg kommet frem til, at det bliver nødvendigt at hæve spant 4, 5 og 6 for at få
plads til mine store fødder. Det er helt oplagt for mig, at jeg skal have neoprenstøvler på om vinteren.
Det vil godt nok ødelægge fordækkets profil. Jeg håber ikke det bliver så slemt, at den bliver døbt "Pukkellaksen".

4. april 08

Linierne fra spant 7, 9 og 11 havde jeg vanskeligt ved at se forløbet af.
Mine briller er ellers nye, men det kan være jeg skal skifte optiker.
Spant 4 og 5 er dækslinien hævet med 30 mm. og spant 6 med 25.
Det bliver spændende med det stor spring der er fra spant 6 til 7. Den glæde tager vi senere.
 
Spanterne ligger klar. Det kunne godt være jeg skal se at få ryddet lidt op på værkstedet inden jeg går i gang med at sætte byggejiggen op.
8. april 08
Ser det underligt ud? Ja, det gør det jo nok, men jeg har valgt, at gøre skrog og dæk færdigt udvendigt, inden jeg lægger væv indvendigt. Så derfor saver jeg dækslinien nu og skruer det afskårede materiale på igen med et par lasker.
Ideerne er henholdsvis fra Dan Caouette og Johan Wirsén
 
11. april 08
Dette er min 5. stripper og aldrig er det gået så nemt med opstillingen. Som rettesnor anvendte jeg en pinkfarvet murersnor, lod centerlinierne stå præcis over snoren og skruede spanterne fast til tværpindene efter at ha´ tilrettet spant 1 og 2.
Vaterpasset blev ikke så meget som taget ned fra sømmet. Jeg anvendte kun øjemålet. (Et værktøj hvor objektivet kan være temmelig subjektivt). Det skarpe øje har set vaterpasset på billedet, men det blev ikke brugt.
Måtte dog på grund af kajakkens længde forlænge brædderne til beddingen med 1 m.
12.april 08
Tv. Nybyggeren skal huske klæbebånd på spanterne, for at undgå fastlimning.

Th. Nu står jeg her igen, som barnet med en kedelig ting i hånden.
Her hvor næste liste skal lægges ved siden af køllisten, er samme problem opstået, som jeg havde på Havørnen. Listerne er vanskelige at tilpasse ude i enderne. --- Jeg piller køllisten af igen.
 

14. april 08
Bunden er nået: Ja man kan sige på mere end en måde. Jeg bruger til denne kajak, den metode Björn Thomasson kalder Quick-and-dirty. Det vil sige, at listerne ikke løbende bliver sammenlimet. ( jeg limer dem kun til de indvendige stævne) Først når alle lister er fikseret med hæfteklammer, bliver de limet udefra med epoxy.
Frit oversat fra svensk: "Brug en engangspensel og skur nogenlunde som når du skurer gulv, så epoxyen trænger ind overalt. Bryd dig ikke om at penslen formodentlig mister hår som en hund i maj, eller at epoxyen skummer op af behandlingen".
Man kan diskutere metoden, men stiller man ikke for store krav til finishen, er det nok måden at gøre det på
15. april 08
Quick-and-dirty-?- Det kan være jeg  bare ikke er særlig kvik. Det kunne sikkert gøres hurtigere, men nu ligger den altså klar, til at blive sjasket ind i epoxy. Jeg skal lige rette lidt på listerne først, så de ikke ligger alt for meget forskudt for hinanden. Det må jeg se på i morgen.
16. april 08
Skroget er limet, tror jeg. Og det må foreløbig blive ved troen. Dækslisterne limer jeg med snedkerlim, da listerne på den måde er langt lettere at styre.
Allerede nu kan jeg glæde mig til at bygge en Njord i redwood uden hæfteklammer. Altså et stykke håndværk, for det er det her ikke. Jeg kan bedst betragte det som fusk. Men måske hurtigere.
18. april 08
Slibningen er ind til videre gået godt, foreløbig er venstre side slebet og spartlet og jeg er i dag begyndt med at slibe højre side.
I venstre side var ca. 15 cm. mellem 2 lister gået op i limningen, men det var nemt at reparere.
Jeg har 2 båndpudsere, én i god kvalitet der vejer 5,5 kg og så har jeg noget skrammel, der vejer ca. 3,5 kg. Og det er den gule billige maskine der står til venstre, jeg bruger mest, da den er lettest. Den skramler som om motor og lejer ligger løse indeni. Jeg håber den holder til skroget er slebet færdigt udvendigt.

21. april 08
Skroget er slebet færdig udvendig og spartlet med tyknet epoxy.
 
Jeg har slidset 2 asketræs lister, så de nemmere kan formes efter stævnene.
Den forreste er limet med hvid snedkerlim.
Henne agter limer jeg med PU-lim, fordi jeg har lagt listen i vand, så den lettere kan formes efter den skarpe runding, skroget har bagtil.
( PU-lim limer bedre på fugtige overflader)
22. april 08
Udvendige stævne er formet, skroget er slebet efter spartling og jeg har trukket  9o ml. epoxy på med gummispartel.

Når jeg har løbet skroget over med et stykke sandpapir, lægger jeg væv på. Derefter må jeg holde en pause, fordi haven og huset skriger efter mig.


24. april 08
              før                     under
 
og efter limning af væv

Jeg har her i formiddag, den 25. forstærket stævnene med diagonalt afklippet væv. Derefter har jeg givet skroget en gang
epoxy mere. Så nu mangler lige en omgang mellemslibning før den får sidste lag.  Jeg vil gerne gøre vævet usynligt inden jeg
lægger den til side for ca. 14 dage.( Nu må vi se om jeg kan holde fingrene væk så længe. )
Da kajakken skal males, gør jeg mig ikke bekymringer om at penslen fælder, men lader bare hårene sidde i epoxyen.

19.maj 08

Nu har skroget hængt oppe under taget på værkstedet i omkring 3 uger. Da taget er et 32 mm. plastictag, opstår der høje temperaturer når solen skinner, der har bevirket at træet har givet sig.
Jeg ved også hvorfor. For det første har jeg lavet en dårlig samling mellem 2 lister, der resulterede en elendig limning, for det andet er det mest hensigtsmæssigt, at lægge væv indvendig umiddelbart efter den udvendige overflade er gjort færdig.
Nu har jeg limet med tyknet epoxy i mellemrummet til de 2 lister indvendigt og presset dem på plads.
 


 


næste