Erik Frantzens Kajakside

noget om at bygge en kajak mere





forside

kavat skrog

kavat dæk

kavat samling

kajakror

justerbar finne

kajaksæder

kulfiberpagaj

småsnak

links & kontakt

havørnen side 1

havørnen side 2

havørnen side 3

havørnen side 4

njord skrog

njord dæk

thule/2 skrog

thule/2 dæk

Qanik

Frej

                                       NY KAJAK
                                    Havørnen side 1

                                                                                

Jeg har 3 kajakker, skulle det ikke være nok ?
Jo selvfølgelig, men jeg vil ha´ en kajak hvor der er plads til mine neoprenstøvler når vandet er koldt. Der er i forvejen kneben plads til bare fødder i de andre kajakker.

Jeg har denne gang valgt at forme kajakken med designprogrammet "Kayak Faundry".
Den bliver nogenlunde på størrelse med min Kavat, men bliver en smule længere, længere vandlinie, højere fordæk, mere volumen til fødderne og med kun lidt stræbende stævne.
Jeg ved da godt det kan være risikabelt selv at give sig i kast med at formgive, men jeg løber risikoen. Det værste der kan ske, er en kajak der er mindre god.


Foto: Axel Mortensen
 
 

 

I min begejstring over havørnens tilstedeværelse ved Nakskov Fjord,
skal min nye kajak hedde "Havørnen"


 


Dette byggeri vil være lidt eksperimenterende og ikke bare kører efter en snor, der vil derfor opstå opgaver op som skal løses,
men jeg regner med at klare dem når de opstår.

Jeg har netop printet ca. 50 stk. A-4 ark ud med spantmålene og til min store rædsel ser jeg, at fra cockpittet og agterud vil jeg få en skarp ryg hen langs centerlinien. Mit ønske var et næste fladt agterdæk med en svag konveks runding.. Enten må jeg lade det være eller ændre det hen ad vejen. Det er jo kun på 5 - 6 ud af 17 der skal ændres.
Denne kajak er vel mere en bastard end en hybrid. Det er sådan en mellemting mellem en amerikaner og en svensker,
der måske bliver ødelagt af mig.
For mig betyder det, at det er spændende at skulle opleve resultatet af den glæde jeg har haft ved denne undfangelse
og byggetid, indtil kajakken kan komme i sit rette element.
Til venstre:
I designprogrammet er stævnene en del af byggejiggen og bliver derfor fjernet igen.


Til højre:
I Björn Thomassons byggevejledning er stævnene en del af konstruktionen og det vil jeg holde mig til. Samt at jeg bygger over og underdel samtidig, på samme måde som Johan Wirsén anviser.


                          Smart 2005
                                                                                                                                                         
Dato:22.03.07
Så er de printede profiler limet på 12 mm. krydsfiner, nogle af dem på genbrug, og ligger klar til udskæring.

De første stykker papir limede jeg på med tekstillim fra en spraydåse Anne havde stående. Det var rigtig godt, men limen slap hurtigt op. Jeg forsøgte med tapetklister, det gik da helt galt, da jeg glattede det ud på krydsfineren, udvidede papiret sig så meget, at spantet ville blive 12 mm. for bredt.
Efter jeg fik fat i noget spraylim, forløb resten af limningen planmæssigt.


Dato: 23.03.07
Efter udskæringen af spanterne, jævnede jeg den opadgående spids på de bagerste spanter med tallerkensliberen.

 
Det obligatoriske billede af spanterne der kan synliggøre kajakkens form.

Med denne mængde af spanter, kommer afstanden ned på under 30 cm. mellem hver. Det betyder at jeg kan gå ned på en listetykkelse a´ 4 mm.
Jeg må koncentrere mig om at bygge så  let det er muligt, da kajakken skal transporteres på taget af bilen.

Dato: 09,04,07


Det er samme byggejig Kanoen, Smarten og Kavatten er bygget i,
kun med den forskel at jeg forlænger jiggen efter behov.

Med undtagelse af spandt 1, er der boret bolte i punktet vandlinie / centerlinie på spanterne, for derved at få samme højde på vandlinien.

Som sigtelinie på jiggen er der anvendt et stykke bindetråd, der er spændt ud fra for til agter.
 

Lidt omhyggelighed er nødvendigt her i startfasen.

 

12. april 07



Kajakkens profiler:
En traditionel facon med en noget svulmende forreste halvdel, der skal give plads til min størrelse 46- 47 i sko.

De let stræbende konkave stævne tror jeg giver et elegant udtryk, men ikke en hurtig kajak.


Da disse sider bliver til samtidig med at jeg bygger kajakken, vil det helt sikkert forekomme, at jeg gentager mig selv én
eller flere gange.
 

Bindetråden jeg brugte som sigtelinie måtte jeg kassere. Den lod sig let påvirke, blev for lang og slap ved berøring, jeg udskiftede den med en bomuldssnor og brugte lodsnor til finjustering.

 



Byggejiggen er næsten klar, men listerne er stadig kun ru brædder, så der er vel ikke andet at gøre end at komme i gang med at få høvlet tykkelsen på brædderne samt skåret og fræset listerne.

17. april 07
De første problemer har meldt sig. Jeg vil få vanskeligheder med at tilpasse listerne langs kølen ved stævnene, men når det
nu er sådan jeg vil forme kajakken, må jeg vel finde mig i det. Det ville unægtelig være nemmere at have brugt de
midlertidige stævne i stedet for at være så forbandet stædig. Nå men jeg har god tid til at tænke mig om i, da jeg endnu i
kke har skåret listerne, så mon ikke jeg finder en mere eller mindre god løsning.


 
18. april 07

Løsning:

Monterede længere indvendige stævne for og bag.
Kunne bare ha´ skævet til Johan Wirséns byggemanual, så havde jeg haft løsningen med det samme. 

19. april 07

Til dette byggeri købte jeg forskallingsbrædder. Det skulle ha´ være gran, men det er fyr. Det gør måske ikke så meget, da alle brædderne er splintved. Ét enkelt bræt er købt som fyrretræ i en længde på 5,4 m. ( Kunne ikke skaffe forskallingsbrædder i den længde) Det er meget rart at have køllister og lønningslister i fuld længde.
Alle brædder er nu høvlet i tykkelsen 17 mm. jeg fremstiller dog en håndfuld lister på ca. 10 mm. til de yderste lister på dækket, da der især på agterdækket er en skarp runding.
Da jeg byggede Kavatten, købte jeg brædderne i Sydsverige, der var det noget nemmere at skaffe grantræ i den kvalitet jeg havde brug for.

 




Dette billede er genbrug fra sidste år, da jeg byggede
min Kavat.

En tykkelseshøvl er en herlig maskine.

Igen et genbrugsbillede.
Her fra Friedel Design der illustrerer samlingerne af listerne efter de er blevet fræset.
Jeg går stadig og tænker på, om det er besværet værd at fræse kanterne på listerne, eller jeg skal tilpasse hver liste for sig.
Til Kavatten fræsede jeg listerne, og det fungerede rigtig godt. Især mellem spanterne var listerne nemme at styre sammen med hinanden.
Men nu bliver listerne skåret 4,1 mm. tykkelse og fræserne har en diameter på 6 mm. - -
21. april 07

Mit mål er en let kajak, og da der er under 30 cm. mellem spanterne, har jeg ingen betænkeligheder ved at gå ned i en listetykkelse på 4 mm.
Jeg har en opstilling på båndsaven på 4,1 mm. tykkelse, og kan derfor tolerere en fejl på + - 1/10 mm.
Vi må se om min teori "holder vand"

Efter at ha´ læst de sidste par afsnit, kan jeg godt se, at min indre dialog for andre må være ret uvedkommende. Men på den anden side er det måske kun mig selv der ser siden, og jeg kan derfor bare betragte den som en byggedagbog.


23. april 07


Ca. 375 m. 17 x 4,1 mm. fyrretræslister  ligger klar til montering.
 Jeg har ikke lyst til at fræse listerne denne gang, og de bliver monteret med hæfteklammer.
Var jeg mere sikker på slutresultatet af kajakkens duelighed på vandet, havde jeg ikke noget imod at gøre lidt mere ud af forarbejdet med listerne.

Hvis denne kajak bliver en fiasko, bygger jeg en ny. Jeg tror såmænd jeg bruger et designprogram igen, da jeg synes det er spændende selv at formgive.
Jeg har den dybeste respekt for en designer som Björn Thomasson og hans smukke kajakker og det kan da også ske at jeg bruger ham igen. Hans Black Pearl er utrolig smuk.

 

For at få den første liste til at sidde korrekt, har jeg på alle spanter fastgjort en listestump på sheerline.

 


 

næste