Erik Frantzens Kajakside

                                                                                         noget om at bygge en kajak


 

forside

kavat skrog

kavat dæk

kavat samling

kajakror

justerbar finne

kajaksæder

kulfiberpagaj

småsnak 2

links & kontakt

havørnen side 1

havørnen side 2

havørnen side 3

havørnen side 4

njord skrog

njord dæk

thule/2 skrog

thule/2 dæk

Qanik

Frej

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


6. jan. 10
klar til udvendige stævne

13. jan. 10
slebet m. korn 40

 

 

 

 

 

 

 

 

 


24. jan. 10

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


4. april: Lidt senere
grundet med epoxy

                                                                     Qanik

                                                                      

Qanik er en af de seneste kajakker Björn Thomasson har designet for Seabird Designs.

Billede fra Björns nyhedsside.
Hvordan han er kommet frem til resultatet, kan ses på linket herunder.
http://thomassondesign.com/post/en_illorsuit_for_seabird_designs.aspx

Da der indtil videre er frigivet enkelte tegninger for stripbyggere til denne, bliver den min næste kajak.
Hvis jeg er flittig nok, kan den søsættes til foråret 2010.
 

13. nov. 09

Tegningerne er ankommet, Kim Jensen har været så venlig at kopiere tegningen til spanterne og det er også ham der gav mig ideen til at bruge et af husets vinduer som lysbord, når spantmålene skal spejlvendes til den anden halvdel af papiret.

Der går lige et par dage inden jeg køber brædder til listerne og jeg tror næsten jeg kan finde pladerester på værkstedet til fremstilling af de midlertidige spanter.


Det er kun den ene halvdel af spanterne der er på tegningen

 

Frit oversat fra grønlandsk til dansk, vil Qanik betyde Snefnug og på svensk må det vel være snöflinga.
En mere præcis oversættelse er "sne der falder" og det er vel egentlig snefnug.

Det kan være der er nogen der har en mere nøjagtig oversættelse.
Men foreløbig vil jeg kalde den for Snefnug, da jeg godt kan li´ ordet.


17. nov. 09
Midlertidige spanter:
Det blev med de forhåndenværende søms princip. Resterne af 3 forskellige krydsfinerplader og resterne fra en spånplade.
Rart at få ryddet lidt ud i rodet.
Og så regner jeg jo ellers med at fiksere listerne med hæfteklammer. Uha!!
18. nov. 09 Og nu udskåret.
 

19. nov. 09


 

I Björns oplæg til denne kajak, har han indsat en oval og en rund gummiluge. Sådan et sæt havde jeg købt til Thule/2, men nænnede af etiske grunde ikke at sætte dem i, da dækkets udseende, efterhånden som listerne blev sat i, ændrede sig i en positiv retning. Derfor satte jeg træluger i den.
Så gummilugerne lå bare og ventede på en egnet kajak og den er jo næsten på bedding nu.
For en måneds tid siden forberedte jeg nedfældning af den agter luge, men har nu fortrudt, både fordi agterdækket er næsten helt plant, men også fordi det er nemmere at laste jo højere karmen sidder. Den forreste runde luge er nødvendig at nedsænke, da fordækket er krumt.
Til nedfældning af luger, har Ulf Johansson en meget fin anvisning på hvordan.
21. nov. 09
For ham/hende der bygger kajak første gang, melder der sig det første problem "hvor køber jeg materialer?" Og jeg vakler da også hver gang.
Efter besøg hos 3 trælasthandlere i mit område, fandt jeg nogle tålelige forskallingsbrædder der er høvlet på den ene side. Det er godt nok ikke det optimale, men når nu det nærmest er umuligt at købe granbrædder uden der sidder en kæmpeknast for hver meter, må jeg nøjes med fyr, der er en lidt tungere end gran. Jeg er meget vægtfikseret, altså mere når det drejer sig om mine kajakker end når det gælder min egen vægt. Mine kajakker skal jo løftes på og af bilen 2 gange, når jeg skal ud at ro. Derfor!
 

ca. 40 m. forskalling
28. nov. 09

 
Lidt trivielt at skulle skære brædderne op i lister, men det skal jo gøres.
Selv ved anvendelse af forskalling er der en del knaster, der gør at mange lister knækker i 2 eller flere stykker, efterhånden som de skæres op.
Listernes dimension bliver ca. 19 x 4,3 mm.
 

8. dec. 09

kan forstørres lidt
 

Brædderne til jiggen er slæbt ned fra loftet, forlænget og samlet. De midlertidige spanter og de permanente indvendige stævne mener jeg nu sidder på deres plads.
De små listestumper der sidder på hver spants lønningsmarkering, tjener 2 formål, som anlæg for vaterpas ved opstillingen og anlæg for lønningslisterne. Den slags lister har jeg været glad for at bruge ved de 3 foregående kajakker.



Illorsuit:


Den virile agterende fra den oprindelige illorsuit har designeren valgt at gøre lidt mindre maskulin
ved at dæmpe dens begejstring. Udover at vinden har lidt mindre at få fat i, gør den det vel også lidt nemmere at montere listerne agter.

Det ser ud til at den grønlandske by hedder Ilulissat
En dag må jeg vel sætte mig lidt mere ind i hvad der er hvad

9. dec. 09
De 4 første lister er lagt i hver side, de 3 første skarret. Trælasten har ikke brædder der er lange nok, men det er noget de fleste kajakbyggere kender til og det er jo heller ikke så galt at skære dem sammen, efterhånden man sætter listerne på.
Var der nogen der hæftede sig ved klammerne? --  Samtlige lister bliver fikseret med hæfteklammer, fordi jeg tror det er lidt hurtigere, men også ud fra den betragtning at kajakken får en farve. Ja, den bliver malet sort.
 
15. dec. 09

Her er ikke meget at vise, termometret står på 6 grader celsius på værkstedet og tænder jeg for elradiatorerne derude, vil temperaturen stige hurtigere i målerskabet end på værkstedet, derfor sniger jeg mig ind til brændeovnen mange gange om dagen, hvilket betyder at der ikke bliver sat mange lister på.
Som det kan ses, sparer jeg ikke på hæfteklammerne. Listerne er ikke fræsede, men jeg høvler dem lidt i smig, der hvor jeg føler det er nødvendigt.
 
17. dec. 09
Som det kan ses, sker der ikke så meget her.
Men det er jo ikke kun her. På klimatopmødet i København lader resultaterne også vente på sig. Uanset klimaændringerne er menneskeskabt eller ej, virker det som om, dette kæmpearrangement vil ende som et co2-udslip i en hornlygte.
Den ene statsleder efter den anden, fra alle afkroge af Verden, ankommer til Kastrup i hvert sit fly. (Var der nogen der sagde co2?)
Det er vist kun politiet der skal ha´ ros i denne uge og de har i høj grad fortjent det. ----
---- Nå ja, så var der lige nogle aktivister der strøg forbi sikkerhedsfolkene ----
 
24. dec. 09
Den arktiske kajaks form træder mere og mere frem og tilsyneladende bliver formen også mere og mere populær. Måske fordi vi har bevæget os langt væk fra det oprindelige. Selvfølgelig har disse fartøjer ikke samme formål som tidligere og kajakken er derfor tilpasset de anvendelsesmuligheder som vi benytter dem til i dag, til surf, langtur, kaproning, motionsroning m.m. roet ved hjælp af store skovlblade.
I dag kan det næsten ikke blive grønlandsk nok og det kan jeg godt li´.
 
2. jan. 2010 Lidt over en uge i families og venners lag har sammen med kulden og lidt dovenskab forhindret mig i at være aktiv på værkstedet. Men nu er den sidste liste i den ene side af skroget tilpasset, limet og isat.

Godt nytår !!!

6. jan. 10
I denne vinter går jeg som katten om den varme grød, når jeg skal ud i kulden for at sætte et par lister i.
Nu er jeg endelig nået så langt, at jeg kan montere udvendige stævne og mon ikke jeg bare skal fortsætte med fyrretræslister. Jeg tror ikke det er nødvendigt at save ask eller eg op til dem. De skal nok holde endda.
 

16. jan. 10

Oprindeligt ville jeg ha´ lakeret Qanikén sort, men har skiftet mening om farven, da der efterhånden er mange sorte kajakker på vandet. Den bliver i stedet for malet med International´s Perfection og farven bliver Royal Blue overalt.
Jeg har grebet sagen forkert an, idet jeg nok skulle have spartlet overfladen inden jeg gav første lag epoxy med en blå toner. Men nu er det sket og jeg kan se, at jeg efterfølgende skal blande mørk-violet toner i, da den blå ikke er mørk nok.
Der bliver en hel del at spartle. Jeg tror skrogets form er bedre egnet til at bygge op i krydsfiner og sandsynligvis vil det også være hurtigere.
Jeg har i dag sat 6000 watt til at varme lidt op på værkstedet og temperaturen er på 3 timer steget fra 4 til 12 grader c. Må holde øje med  hvor lang tid det tager for epoxyen at hærde.
 
18. jan. 10
Da begge stævne er konkave mellem spandt 1 og 2 samt 11 og afslutningen af agterstavn, er slibearbejdet noget akavet og derfor har jeg måttet spartle op i de områder, hvor formen bliver uhensigtsmæssig for meget konkav.
Mon der er nogen der overhovedet forstår hvad jeg skriver?
 

20. jan. 10

        før epoxy

Skroget slebet og vævet er lagt.
Jeg har tit haft lyst til at skrive en side som byggevejledning, men Anders Jonsson har gjort det på en måde, så jeg ikke kan gøre det bedre og jeg kan heller ikke gøre det lige så godt.
 



      efter epoxy

22. jan. 10





Det kan måske ikke ha´ interesse for andre end mig selv, at jeg har givet et lag epoxy mere med  lidt bedre farvemætning denne gang.
At jeg bruger engangssprøjter til blanding af epoxy, har jeg haft det godt med, indtil jeg er blevet gjort bekendt med, at sprøjtens pakning er fremstillet af et silikonemateriale, hvad der virker ret naturligt når man får det at vide, uden at jeg har tænkt på hvor uhensigtsmæssigt det er at anvende til epoxy og lakker.
De gange jeg har brugt engangssprøjter, er der også opstået silikonehuller i både epoxy og lak, men uden jeg har spekuleret over hvorfor.
De afsluttende lag vil jeg derfor veje af, på den brevvægt jeg har købt til samme formål for et par år siden.
Det var i formiddag jeg smurte epoxy på skroget og har lige nu kl.18.30 været ud for at lede efter silikonehuller og fandt ingen. Et lille forsigtigt juhuu.
 
14. feb. 10



 
 
Temperaturen på værkstedet, en længerevarende forkølelse, familiesammenkomst samt lidt dovenskab har gjort, at det er trukket lidt ud med opdatering af siden.
Sidst jeg var hos tandlægen, gav han mig 2 bor/fræsere med hjem og de har virkelig gjort sin gavn i dag. Fræserne der er på henholdsvis 5 og 8 mm. var yderst velegnet til at gøre spor i finnen til line og elastik og den helt store gevinst er, at jeg aldrig får stukket dem ind i min mund.
Finnen der ikke er færdigbehandlet fungerer mekanisk optimalt.
25. feb. 10
Herunder ses på 5. billede hvor jeg med et stykke klæbebånd har markeret, hvor hullet til elastikken i finnen burde have siddet. 6. billede viser bare udfræsningen til elastikken i stopklodsen. 4. billede skal anskueliggøre mekanikken.

27. feb. 10


Slangen linen løber i, er fra et drypvandingsanlæg jeg købte for flere år siden og aldrig kom i anvendelse. Den er limet fast med epoxy blandet med træstøv, der nok skal nok holde vandet ude. Arrangementet er afprøvet i skruestikken og fungerer, dog ville det være hensigtsmæssigt med en længere elastik til nedtrækket. D. v. s. at indgangshullet i finnen skulle have været flyttet lidt længere ned på finnen. Det må afprøves hvis der kommer en næste gang.

Se også Frejs finne

Er gået i gang med slibning af skrog indvendig. Jeg skulle helst ha´ lagt væv indvendig i skroget inden jeg får de store temperatursvingninger på værkstedet.
 
10. marts 10
Endnu en forkølelse angreb mig med fornyet styrke og gjorde mig ukampdygtig i en god uges tid.
Jeg er tilbage på min pind og har samlet finnekisten i dag.
T.h. bare for at vise en stump fra denne 7 mm. rustfri stålstang er anvendt som aksel.
Skroget har fået et lag epoxy indvendig
 

  7 mm. stålstang
12. mats 10
Efter at ha´ smurt epoxy på skrogets indvendige side i onsdags, lagde jeg væv i går og idag.
Aldrig har jeg gjort så lidt ud af slibearbejdet indvendigt i skroget som denne gang og selv om der er mange huller efter hæfteklammerne, er der stort set ingen luftblærer under glasvævet.

16. marts 10
Hvad er det så blevet til i dag? Det blev ikke til ret meget, så udover et par timer i fitnesscentret er spanternes dækslinier udskåret, spanterne fikseret og endelig har jeg skåret yderligere 2 cm. af overkanten på spant 8 og har derfor også justeret på spant 9 og 7 for at nivellere højden, i håb om et tilfredsstillende forløb af agterdækket.
Årsagen til at jeg sænker dækkets højde lige bag cockpittet, er fordi cockpithullet bliver 20 cm kortere end på alle mine andre kajakker og det er unægtelig en nemmere indstigning, jo større hældning der er på indgangshullet.
Hvis Björn Thomasson nogensinde ser Qanikén færdig, kan det godt være han bliver mellemfornøjet med ændringen, men det er der ikke noget at gøre ved, det er jo min kajak :-))
 
18. marts 10

Jeg går som katten omkring den varme grød.
Jeg får måske ikke genstridige lister, men det er kajakkens form, der er genstridig og det gør at listerne (især i starten) bliver vanskelige at tilpasse.
Så uanset jeg har sænket spant 8, vil der være en (måske stor) opgave, at få listerne til at smyge sig på spanternes forme. Kajakken er jo ikke er formgivet med henblik på stripning men på støbning.
Men må jo nok tænke på, at det er mig selv, der har købt tegningerne, fordi jeg kunne li´  kajakkens facon.
Så nu vil jeg gå ud og flække en god håndfuld lister. Og så må vi se - - - - -
flæk liste slib samling lim samling

De første 4 lister i hver side er ikke lange nok og må derfor øges
 

20. marts 10
Jäklar lort, eller pokker til bæ! Det går laaaaangsomt. Foreløbigt har jeg kun monteret 5 lister i hver side. Det er stadig smalle lister på 9 mm. og det bliver jo ikke rigtigt til noget. Der skal mindst én smal liste mere i, før jeg kan begynde på de brede.
Alle lister har ind til nu skullet høvles i forskellig smig i hele længden for at passe nogenlunde sammen. Men samtidig er det et held, at jeg har valgt hæfteklammemetoden, da det ellers ville have taget endnu længere tid og også problematisk at få dem vredet på plads.
Så intet er så galt, at det ik´ er godt for noget.
 
21. marts 10
Dette afsnit bliver mellem dig og mig. Der er jo ingen grund til at alle skal kende til mine begrænsninger og det fusk der opstår af samme årsager.
Området omkring spant 7 har været til stor frustration, men jeg har nu fået lettet spændingerne ved at snitte listerne igennem midt på spantet.
Da det tilsyneladende alligevel er nødvendigt med en eller anden form for nedsænkning omkring cockpitkarmen, vil det knæk der er opstået vist nok forsvinde ved nedfældningen.
De fleste problemer bliver da heldigvis ikke til noget. - - - - - - Livet er jo herligt!!

spænding

"det gyldne snit"

afspænding

22. marts 10
 
Da jeg byggede henholdsvis min Smart og Kavat, faldt listerne nærmest på plads, det kan man ikke sige sker med dette dæk. Her skal tilpasses, vrides, drejes og presses, men jeg tror det ender med at blive en harmonisk og smuk kajak.
Det kan da godt være den kommer til at flimrer lidt i lakken, men det er kun lige i begyndelsen det genere mine øjne. Det er hurtigt glemt, hvis den bliver god at ro i.
 
24. marts 10
Tv. Efter hver liste der limes i, sættes de under pres, i forsøg på at danne den form jeg ønsker.
Th. Det er egentlig ikke nødvendigt med ret meget værktøj, men en lille blokhøvl bør enhver stripbygger ha´.
 Tv. Dækket ligger klar til at få fjernet rigtig mange hæfteklammer og derefter slibning.
 
25. marts 10
Småtterier:
I søndags snittede jeg i dækket oven på spant 7, for at tage spændingsforskellen omkring cockpittet. Nu er spantet fjernet og derefter limes et stykke 4 mm. krydsfiner op under snittet så det danner en laske og give overfladen et mere jævnt forløb.
Som "Bonderøven" siger: Det ska´ nok bli´ godt!!
Og ellers er det nu bare om at få hevet hæfteklammerne ud, så dækket kan blive slebet.

gummiluger er i forvejen ikke særlig kønne, men vist nok tætte
Det var min tanke, at agter luge skulle ligge oven på dækket, men det ser fuldstændigt fjollet ud. Derfor nedbygger jeg den og bruger af den grund en form jeg har tillavet tidligere.
Det viser sig imidlertid, at den er for smal og formen må derfor gøres bredere. Støbeform til forreste runde luge er jeg begyndt på.
Det er ikke sådan, at jeg vil offentliggøre alle mine fejl på én gang. De må komme i små portioner.
 

kan emnet mon slippe formen fra gaffatape?
26. marts 10
Som det kan ses på billede ovenover th. havde, havde jeg sat gaffatape på som slipmiddel. Men fordi støbeformen har en noget porøs struktur, løsner tapen sig og danner luftbobler. Så nu har jeg spartlet med letvægtsfiller for derefter at gi´ den en gang epoxy.
Så må vi så se,om ikke jeg kan få tapen til at holde.
Hvis nogen har en bedre ide, er jeg meget lydhør.
Cockpit:
Sargen er skåret af ask og høvlet i en tykkelse på 3,6 mm.
Flangen skåret råt ud af  en 4 mm. krydsfinerplade.
Tror det bliver en hurtig variant af en cockpitkarm.
 
28. marts 10
Foreløbig forsøger jeg mig med forreste luges nedsænkning. (Ide efter Ulf Johansson)
Efter at støbeformen er spartlet og fået epoxy et par gange, er der efter jeg har beklædt området med pakketape og givet dette et lag støbevoks, lagt 6 lag væv som jeg forventer er nok til at gi´ den nødvendige stivhed.
Spændende om modellen slipper formen. Men det bliver først i morgen.
 
29.marts 10
Det lykkedes at lirke emnet af med en gammel fleksibel bordkniv.
Emnet er rimeligt stabilt efter de 6 lag væv og da det får yderligere et lag på hver side, når dækket lamineres, er der ingen grund til bekymring.
Det kan godt være, at nedfældningen til den ovale luge skal ha´ et lag mere på grund af emnets størrelse.
 
30. marts 10
Er lige begyndt at støbe den ovale lugesænkning, den runde lugesænkning er tilpasset og ilimet. Cockpitkanten er samlet, men den limer jeg ikke på, før jeg har lagt væv.
Jeg har bestilt SmartTrack`s fodstøtter. De kan justeres når man sidder i cockpittet.
Alle mine kajakkers cockpitkarme er 40 x 80 cm., denne er 20 cm. kortere, så det vil sige, jeg skal i ud for at finde et overtræk der passer. 
 
1. april 10

Efter et par dage med havearbejde og bortkørsel af en del grenaffald, har jeg endelig støbt nedfældningen af agter luge. Det at støbe er jeg ikke særlig begejstret for, men alternativet er at forme emnet med listestumper og det tager laaaang tid. Men nu er det overstået og det er dejligt.
Jeg får nok ikke tid til tilpasning og limning før i overmorgen.

Lidt efter: Når jeg nu lige har fået tænkt mig om, tager det altså også lang tid at støbe og fremstille støbeform.
Som med alt andet ved kajakbygning, tror jeg nok det er nødvendigt at glemme alt om tid.
 

3. april 10
Af 2 årsager vil jeg ikke sænke agter luge yderligere, da der ikke er mere end 25 mm. tilbage af dækket ved afløbene og fordi det er lidt besværligt at laste og losse, jo dybere den bliver placeret.
 
4. april 10
 
Dækket er slebet, støvet ligger stadig og venter på støvsugeren, men et barnebarn har lige meldt sin ankomst, så jeg tror ikke, det bliver til så meget mere i dag.
 
7. april 10
Så er der lagt væv på dækket udvendigt.
 
8. april 10
I min verden består cockpitkanten af en lodret sarg og en vandret flange.
Sargen er i dette tilfælde (som nævnt tidligere) af et stykke krummet ask og flangen af et stykke billigt 4 mm. krydsfiner.
For at få nogle gode hulkele, lagde jeg først en hulkel af tyknet epoxy, inden jeg limede glasvæv på den løse ramme og derefter mellem sarg og dæk, efter kanten var klæbet på dækket.
En hurtig måde at udføre en cockpitramme på.
 

9. april 10
Den nemmeste måde at lægge væv på cockpitkarmen, er ved at klippe vævet diagonalt, således at det nemt smyger sig om den skarpe vinkel fra flange til sarg. Da karmen er et af de svage punkter i kajakken, har jeg har lagt 2 lag væv på denne.
Samtidig har dækket fået 2. lag epoxy.
 

med et klik kan alle små billeder gøres større
11.april 10

Der er flere delmål når man "stripper" og her er et af dem, nemlig adskillelsen af dæk og skrog. Det er en positiv oplevelse.
Og så er der lige det der med oprydning og rengøring. Der er jo ingen grund til at udsætte det til i morgen, hvis jeg kan få min kone til at klare det i dag.
Men det kan jeg jo nok ikke. :o(
Jeg må klare det selv, men venter til dækket er slebet indvendigt.
 


 
12. april 10
Væv på dæk indvendig er lagt. Dobbelt lag omkring cockpit plus lugehuller fordi jeg tror det måske er nødvendigt og yderligere mellem cockpit og bagerste lugehul på grund af belastning ved ud og indstigning.
 
14. april 10


Byggekrise:
Jeg har købt et sæt fodstøtter fra SmartTack ( http://www.kajak.dk/product_info.php?cPath=26_111&products_id=929) og de er smarte, fordi de kan justeres når man sidder i det noget mindre cockpithul, som er i Qanikén. Men for det første vejer arrangementet et helt kg. og så monteres de med gevindskruer der skal gå gennem skroget.
Inden jeg havde dem på vægten begyndte jeg at fremstille nogle beslag, der kunne limes indvendigt på skroget, men de blev kasseret da jeg blev opmærksom på vægten af beslag og støtter.
Jeg er kommet til den beslutning, at jeg forstærker monteringsområdet med et par lag væv yderligere og må så finde mig i de skruer, der nødvendigvis må bores gennem skroget.
Mangelvare: Lidt moralsk støtte! ;o)
Selvfølgelig kunne jeg bare montere en fast støtte, men så er det jo kun mig der kan ro i den.

Så sidder finnekisten der.
Er jeg heldig bliver den siddende.

15. april 10
  
                      Nu kunne jeg ikke vente længere, måtte lige ud og ta´ den i profil op af plankeværket.
 

16 april 10
I forbindelse med min "byggekrise" den 14., gjorde jeg opmærksom på min manglende kreativitet i forbindelse med fodstøtter. Det er der kommet mange tilkendegivelser om fulgt af gode ideer.
Da det er lidt ensomt at bygge kajak, er det med taknemlighed jeg modtager gode ideer. Tak alle sammen!
17. april 10
Fandt lige ud af et andet fodspark der er nemt at justere fra et lille cockpit. http://kajakgaarden.dk/kajakudstyr-50/reservedele-62/fodspark-145/harmony-slidelock-fodspark-1363.html og så er den også billigere.
Tilsyneladende nemmere at montere indefra. Men nu ligger SmartTrack (der er købt og betalt) og venter på montering.
 
20. april 10


 
For tiden er jeg gået lidt i stå med at bygge.
Da min pensionisttilværelse har vænnet mig til mere lystbetonede opgaver, kan de ting jeg ikke bryder mig så meget om, godt bremse mig lidt i mine udfoldelser, som nu det at støbe med væv og epoxy. Jeg kan da godt se, at man får nogle fine resultater, både når det drejer sig om lugeforsænkninger og her linegennemføringer samt eventuelt sæde og lændestøtte. Men for mig er vejen til målet, blevet mere væsentligt end selve målet og vejen i dette tilfælde, kommer ikke ind under betegnelsen lystbetonet, men som et lidt irriterende indslag på vejen.
Men jeg må vel hellere komme ud og få det overstået. Ynk ynk!
 
21. april 10
Nu hvor de 24 linegennemføringer er støbt, kan man jo ikke forstå hvad der var at pibe over? Alt gik jo som det skulle og så er det jo bare noget der skal overstås.
Hvordan det gøres kan ses på http://www.thomassondesign.com/entry.aspx?id=200
Jeg tror jeg/vi fejrer resultatet med en Cabernet Sauvignon fra Sydafrika.
 
26.april 10
en nødvendig
dæksbjæke på agterdækket
klar til bedækning ;o) det er nødvendigt at
stramme slangen til finnens line helt ud, for at lette optrækket
 
Nu er det tæt på hvor over og underdel kan limes sammen for at blive til en kajak.
Jeg har stadig ikke gjort op med mig selv, hvilket sæde der skal fremstilles, men det må i hvert fald ikke veje ret meget, da kajakken i forvejen bliver temmelig tung, blandt andet fordi luger, lugekarme og fodstøtter tilsammen vejer 2½ kg.
 
27. april 10

Jeg har egentlig et fantastisk liv og alligevel er der nætter, hvor det kan være vanskeligt at sove, men det er ikke kun negativt, idet der kan opstå idéer, om hvordan jeg kommer videre med en opgave, dog uden det er et epokegørende fremstød for menneskeheden, men en stor hjælp for mig selv og sådan tror jeg altid jeg har haft det.
Resultat: Sædet bliver formet af en skumpladerest, jeg havde liggende og lændestøtten af en rest af cockpitsargen og et stykke 4 mm. krydsfiner.
Så nu må vi se!
28. april 10
 
                                                            Over og underdel er nu én enhed
29. april 10
Da jeg valgte at montere SmartTrack fodspark, lagde jeg også 2 lag forstærkning indvendig ved monteringsstedet og ligeledes 2 lag udvendig efter at kajakken er samlet.
Lige nu frygter jeg, at kajakken kommer til at veje lige så meget, som de kajakker man kan købe hos en kajakforhandler. Den kommer til at veje mindst 20 kg, hvad der er langt over, hvad jeg bryder mig om at bære på.
 
5. maj 10



farven snyder på billedet, den bliver kongeblå

Jeg har ikke fået gjort noget ved opdateringerne på denne side i nogle dage, da det bare har været nogle små men nødvendige ting, jeg har puslet med. Samtidig har jeg været noget utilfreds med skrogets finish, hvad der da også i dag er trådt rigtig frem efter 1. gang lak.
Liggeunderlag til beklædning af sædet i den kvalitet jeg ønskede, kunne jeg ikke købe her i byen, det jeg kunne få, har der været problemer med at få til at arbejde sammen med kontaktlim, så det blev heller ikke ret godt.
Og hva´ , det er ikke til at se hverken skrog eller sæde, når jeg sidder i fartøjet.
 

Sædet er udmærket at sidde i, det er afprøvet
11. maj 10

Jeg synes ikke rigtig det bliver til noget for tiden. Hvis jeg tænker mig grundigt om, hvad har jeg så gjort? Skroget er lakeret færdigt, der er sat et par lister i cockpittet til sædejustering, lændestøtten ligger klar, et par egetræspinde er forberedt til pagajholder ( Paddle Qoorutit) og jeg er nu begyndt at slibe og lakere dækket, hvad der vil gå en 3 dage eller 4 med.
Så før weekenden er den ikke færdig, det bliver nok nærmere i næste uge.
 
17. maj 10
Herunder billeder af de pillerier der nu engang er mere eller mindre nødvendige for at få en hel kajak ud af det.
Gribelinen mangler, men jeg regner med at den kommer med posten i morgen.

21.maj 10
Søsat i går med et meget tilfredsstillende resultat, dog er der lige lændestøtten der skal justeres eller udskiftes.

færdigt arbejde


 

Justering

28.maj 10
Interiøret er der jo ikke noget at råbe hurra for.
T.v. Denne lændestøtte fungerer ikke, da jeg sidder meget dårligt.
T.h. Denne lændestøtte er heller ikke særlig køn, men til gengæld var den hurtig at lave og det virker som om jeg sidder godt. Hvordan den er efter et par timer, ja, det må jeg komme tilbage til på et andet tidspunkt.
 
5. juni 10
Roede med Qanikén i dag 15 km. uden kramper i benene og uden sovende baller. (Lændestøtten har gjort sin gavn). Jeg føler mig godt tilpas i cockpittet, cockpittet der er 60 cm langt, altså 20 cm. kortere end mine andre kajakker, er med til at gøre krængninger lettere for mig.
Da jeg har sænket den agter cockpitkant 20 mm., er det rimeligt nemt at lægge sig ned på agterdækket og dermed nemmere at udføre et rul. Jeg har dog ikke forsøgt, idet jeg gerne ser vandtemperaturen stiger et par grader endnu.
På trods af kajakkens bredde på 52,5cm. og at jeg har placeret sædet forholdsvist højt, er stabiliteten meget høj.
Alt i alt tror jeg den fabriksfremstillede Qanik bliver en succes når den kommer på markedet, selv om den bliver 23 cm. kortere og får knap så spidse stævne som min version.
Jeg er begejstret for spidse stævne. Men ikke så glad for en kajak der vejer over 20 kg. Denne vejer 21 og det kan jeg ikke klandrer andre end mig selv for.
Udover min Thule/2 er denne den tungeste af mine kajakker.


Frej

Eller anvend min gæstebog